søndag den 25. november 2012

Annoncering af julekalender

For et par måneder siden foreslog kæresten, at jeg skulle lave en "julekalender" her på bloggen i form af negle manier på daglig basis i 24 dage. Om han mente det som en joke eller ej, ved jeg ikke, men jeg har valgt at tage udfordringen op.

Fra d. 1. december til d. 24. december vil jeg derfor hver dag "åbne en låge" herinde og vise diverse negle designs frem. Ikke alle vil blive de vildeste juledesigns, men jeg vil holde mig til julens farver, også selv om jeg en del dage nok bare ender med kedelige ensfarvede negle.

Jeg har derfor måtte spørge mig selv: Hvilke farver er julens farver? Der var de åbenlyse: rød, hvid, grøn, guld og sølv. Gul ser jeg også som en julefarve pga bethlehemstjernen. Derudover skinnende lilla og skinnende blå er altid at finde i de der pakker med glanspapir, som man laver flettede hjerter og guirlander af, så min hjerne viser mig hele tiden til de to farver også. I starten ville jeg ellers udelukke dem, men det er svært, når tankerne bare siger, at de altså også er julefarver. Derudover metalliske farver, glitter og generelt bare masser af sparkle.

Jeg håber, I andre vil følge med i mit lille projekt julekalender og finde det hyggeligt. Forhåbentlig kan det bringe lidt julestemning i ventetiden op til selve juleaften.

3 kommentarer:

  1. God idé :)
    Vil glæde mig til en ny åbnet låge g´hver dag.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hvad pokker? Du har gjort det og er fast læser. :-D

      Slet
  2. Glæder mig til at følge din julekalender :-D

    SvarSlet